Ammestillinger og sutteteknik – den vigtige viden

Korrekt sutteteknik, ammestillinger

KORREKT TIL BRYSET

Ammestillinger og korrekt sutteteknik er alfa omega for at få et godt ammeforløb. Når du skal lægges sit barn til brystet skal du huske følgende:

  • Mave mod mave – dit barns mave skal ligge mod din mave – og det gælder i alle stillinger. Ikke på ryggen med hovedet vendt mod brystet – så kommer dit barn til at sutte for yderligt.
  • Baby til brystet – dit barn skal lægges til brystet og ikke omvendt. Dit barn skal til brystet, og barnet skal helt ind til brystet! På de akutte ammebesøg vi kommer ud til, oplever vi ofte, at dette er et af de problemer – barnet ligger simpelthen for langt væk. Barnet sutter korrekt, men i stedet for at “malke” brystet 100%, får den svarende til måske kun 70-80%.
  • Sæt dig godt til rette! Du skal bruge mange timer på amme, så det er vigtigt, at du tager dig tid til at sætte dig ordentligt. Sidder du og ammer i en stol eller i din sofa, så støt ryggen med puder, så fødder er godt plantet på gulvet. I starten er det nemmere at amme, hvis man sidder meget ret op.

KORREKT SUTTETEKNIK

Du kan have lidt ømhed de første 1-2 uger. Det er en massiv hærding som sker, når barnet sutter så meget. Men hvis det gør ondt under hele amningen, eller opstår sår og revner, skyldes det forkert sutteteknik eller det kan skyldes, at dit barn sutter for yderligt. Opstår der sår allerede efter første døgn, så sutter dit barn højst sandsynligt for yderligt eller det kan have et for kort tungebånd. Søg hjælp! Amning skal ikke gøre ondt! Det er en gammel skrøne.

  •  Dit barn skal have brystvorten så langt inde i munden, at den peger op mod og berører dit barns bløde gane. Det er sådan, at  sutterefleksen udløses hos dit barn.
  • Barnets næsen skal være ud for brystvorten og barnet skal gabe højt for at få ordentlig fat.
  • Underlæben hos barnet skal være krænget nedad under din brystvorte.
  • Tungen skal svøbe om hele brystvorten, og under amningen gør dit barns tunge en rytmisk bevægelse mod undersiden af dit brystvæv, og derved udpresses mælken. Dit barn skal bruge muskulaturen på kinderne og helt op til ørerne.

Lige når dit barn er lagt til, sutter det hurtigt og ihærdigt indtil mælken begynder at løbe. Så snart din mælk løber, ændre dit barn sutterytme til en langsommere mere konstant rytme, kun afbrudt af synkelyde. Dit barn vil synke for hver eller hver anden malkebevægelse. Længere henne i måltidet vil dit barn lave flere malkebevægelser før det synker. I begyndelsen af måltidet er der sjældent pauser, men efterhånden som måltidet skrider frem, bliver der flere pauser.

Ammestillinger

Det er vigtigt at skifte mellem forskellige ammestillinger i den tidlige ammeetablering, især i de første 2-3 uger. Her er nogle af de fordele som der er ved at benytte flere ammestillinger:

  • Dit barn får mere råmælk
  • Dit barn for mere af den fede mælk
  • Mindsker risiko for mælkeknuder og brystbetændelse
  • Brystet producerer mere mælk
  • Du forebygger ømhed og ubehag ved amningen
  • I princippet kan et nyfødt barn sutte på hvilken som helst måde. Den kan endda sutte på hoved. Disse ammestillinger er de mest anvendte.

Traditionel/klassisk ammestilling

Barnet ligger på tværs henover moderens mave med hovedet hvilende på hendes underarm. Barnets nederst arm skal under mors arm. Husk mave mod mave.

Kryds ammestilling

Barnet ligger på tværs henover moderens mave med hovedet hvilende i hendes hånd. Krydsstilling er, hvor mor støtter barnets krop og hoved. Stillingen her er især velegnet til børn, der er født for tidligt, men kan bruges uanset barnets alder.  Vær opmærksom på ikke at presse barnets hoved mod brystet.

Laid back ammestilling

Denne ammestilling er især god til hvis man har fået kejsersnit, har indadvendte brystvorter eller har en kraftig nedløbsrefleks. Mor ligger tilbagelænet med kroppen godt støttet af en pude og er afslappet. Barnet ligger på maven mod mors mave. Barnet kan ligge på tværs, på langs eller skråt. Der er helt okay, hvis barnets næse ligger helt trykket ned i brystet. Barnet kan stadig trække vejret, og hvis det er generende for barnet, flytter det hovedet selv.

Tvilling ammestilling

Barnets krop og ben ligger bagud under moderens arm. Hovedet støttes af moderens hånd. Når barnet ligger i tvillingestilling og sutter, vil det tømme de mælkekirtler, der ligger fra brystvorten og op mod armhulen. Denne ammestilling er især god hvis der er dannet mælkeknuder på siden af brystet.

Liggende amning

Liggende amning er den ammestilling, som jeg i den grad anbefaler alle nybagte mødre at lære. Denne stilling er guld værd. Når moderen ligger og ammer, er det vigtigt, at hun er afslappet. Barnet kan støttes med den øverste arm.

Klassisk ammestilling Kryds ammestilling Laidback ammestilling Tvillingstilling, indianerstilling Liggende amning

Ammehjælp

Hvis du synes, at dit barn sutter med forkert teknik, oplever du sår på brystvorterne eller har du svært ved at få lagt dit barn ordentlig til i de forskellige ammestillinger,  så vores speciale at yde ammehjælp. Vi brænder for at sikre dig og din baby et godt ammeforløb, og vi har rigtige gode resultater, så du kan få det ammeforløb, som du ønsker! Ønsker du at læse, hvordan vi har hjulpet andre nybagte mødre med hjælp til amning, kan du læse kundernes anmeldelser her.