Amning døgnet rundt

Amning fylder rigtig meget

Amning fylder rigtig meget!

“Hun sutter hele tiden” Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt den sætning, dengang jeg arbejdede på barselsgangen eller nu som selvstændig jordemoder med ammehjælp som mit speciale. Og mit svar er altid det samme: ”Det er fuldstændigt normalt”. Men hvad er hele tiden? Selvfølgelig skal der være pauser imellem amningerne, men for mange kommer det som et chok (inkl. mig selv med mit første barn for snart 12 år siden), hvor tidskrævende amning egentlig er.

  1. For det første så er modermælk meget let fordøjeligt.
  2. Acceptér, at man ikke laver andet end at amme i starten. Jo hurtigere du accepterer det – jo nemmere bliver det.
  3. Forbered dig på, at amning fylder rigtig meget –  Med en nyfødt handler det om amning, lorte – og tissebleer.
  4. Amning kan sagtens tage én time pr. gang! Så lad være med at sammenligne dit barn med de andre børn i mødregruppen, som kun sutter i 15 min.
  5. Du skal nok nå cafébesøg og babybio – nok bare ikke den første måned….

Men nu forholder det sig også sådan, at dit barn ikke altid sutter kun pga. af sult. Vidste du det?

Andre grunde til, at dit barn gerne vil ammes

  • Jeg er bange
  • Jeg er træt
  • Jeg har ondt
  • Jeg har det koldt
  • Jeg har det for varmt
  • Jeg er utryg
  • Jeg er tørstig
  • Jeg er syg
  • Jeg har brug for ro
  • Jeg er overstimuleret

Happy breastfeeding!

Men har du en baby som sutter konstant døgnet rundt, og kun sover meget små lure i løbet af dagen, så kan det være, at du har brug for lidt ammehjælp. Er du gravid, og vil gerne lære mere om hvad du kan forvente, når du skal amme, så check mit ammekursus i København ud! – Der er kun få pladser tilbage i maj. Jeg planlægger en desuden en tur til Aalborg d. 4 juni med mit kursus.

Jordemoder Sonja

0 Svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.