Amning og PCO – hvad har det af betydning for dit ammeforløb?

Amning og PCO
Amning og PCO. Har din PCO virkelig en betydning for dit kommende ammeforløb? Ja, det kan det have. Kvinder med PCO (Polycystisk Ovariesyndrom) kan sagtens amme, men de kan opleve at have for lille en mælkeproduktion i det længere forløb. Forskning viser, at kvinder med PCO oftere mangler en del kirtelvæv og kan have mere fedtvæv i stedet for – især hvis man er overvægtig.

Kan man så selv gøre noget for at sikre sig en tilstrækkelig mælkeproduktion? Efter fødslen, kan du for at opretholde eller øge mælkeproduktionen udmalke med brystpumpe eller håndudmalke. Du kan læse mere om vores anbefalinger omkring udmalkning efter fødslen her. Forskning viser dog, at udmalkning for at opretholde en mælkeproduktion efter fødslen, ikke altid er nok for kvinder med PCO, og derfor at man er begyndt at anbefale stimulering af mælkeproduktionen allerede i graviditeten.  I Danmark praktiseres det ikke endnu, men det bliver diskuteret på nogle fødesteder.

STIMULERING AF MÆLKEPRODUKTIONEN INDEN FØDSLEN

Hvis du har PCO, kan du med fordel begynde at stimulere mælkeproduktionen allerede i graviditeten. Det er bedst at stimulere med hånden, mens du er gravid. Det er forholdsvis stadig ny forskning, men man har set rigtige gode resultater. Du kan læse her, hvordan du skal udmalke, hvordan du skal opbevare råmælken, og hvordan du håndterer råmælken, når dit barnet er født. Louise, som har type 1 diabets, har udmalket i gravditeten og du kan læse lidt om hendes erfaringer med det her.

Ønsker du at vide mere om dine muligheder omkring din amning, når du har PCO, så er du velkommen til at kontakte os på 93 60 84 14 eller send mail til kontakt@dinjordemoder.nu