Rebozo, rebozo massage, gravid, rebozo som smertelindrende, rebozo som vestimulerende, rebozo til afspænding

Rebozo

Rebozo er en massageteknik, der kombinerer traditionel afspænding og udstrækning med massage. Det giver velvære, virker forløsende og kan bruges til behandling af graviditetsgener så som ryg- og lændesmerter, iskias, fordøjelsesproblemer mm. Massagen bruges også til at afspænde muskulaturen i bækkenet, og dermed skabe de bedste betingelser for at barnet kan søge korrekt ned i bækkenet. Det er en fantastisk måde at afspænde krop og bækken på. Massagen udøves bl.a. med et langt klæde, og med massagen er det muligt at nå ind til psoas musklen, den dybeste muskel i det menneskelige legeme. Psoas, der også kaldes sjælemusklen, påvirker vores balance af knogler og muskler, fleksibilitet og styrke, men den er også budbringer for nervesystemet. En spændt eller skæv psoas muskulatur er som en labyrint for det ufødte barn at navigere i og kan resultere i høj ligestand, uregelmæssig hovedstilling eller afgledet placering i bækkenet.

Kontinuerlig rebozo massage gennem graviditet sikrer ikke kun en afspændt krop og bækken, men også kropsbevidsthed og forbindelse til muskulaturen.

Hvis din baby ikke vender med hovedet ned efter uge 34+0, kan rebozo være en tidlig og mild måde at invitere barnet til at vende sig. Man kan også med god fordel bruge rebozo som supplement lige inden et traditionelt vendingsforsøg; en afspændt krop og en rolig baby giver bedre chancer for et vellykket forsøg.
Rebozo, rebozo massage, gravid, rebozo som smertelindrende, rebozo som vestimulerende, rebozo til afspænding

Massagen kan bruges i kombination med akupunktur og evt. hindeløsning som modning til fødsel. Rebozo massagen hjælper dig til at blive afspændt og afstresset, så den følgende stimulation af akupunktur får optimale forhold, og med rebozoen hjælpes dit barn længere ned i dit bækken, så hovedet masserer livmoderåbningen. Rebozo er også et meget effektivt redskab under fødsler både som smertelindring, ve-stimulerende, til at hjælpe barnet længere ned i bækkenet og til helt almindelig velvære.

Massagen foregår i klinikken på Frederiksberg, men kan også udføres i dit eget hjem efter aftale. En massage tager 60 min. Det er også muligt at booke privat undervisning for par eller deltage på rebozokursus/workshop for par.

Her er hvad de gravide siger om massagen:

Camilla Bisgaard, 15/7-2018

Fik i torsdags den mest fantastiske rebozo massage af Kristiane… kan anbefales alle.. den blide og alligevel virkesomme “massage”form føltes nærmest magisk på min højgravide krop.

Charlotte Shellerup, 13/4 -2018

Kæresten og jeg deltog i en Rebozo workshop for par i går aftes. Baggrunden herfor var for os at få nogle metoder til at smertelindre i selve fødslen (fra den latente fase og frem efter), men vi lærte også øvelser til at sætte fødslen i gang, hvilket også kan bli’ anvendeligt.

Det var super givende, og vi havde en virkelig sjov aften med grin og ryst, hvor vi også sku samarbejde under helt nye omstændigheder. 

Jeg har aldrig sovet så godt, som jeg gjorde i nat – helt uden smerter i lænd og mave og uden sovende arme og en konstant tissetrang. Vi er fan!

Nadia Lind Jørgensen, 2/1 2018

Den bedste rebozmassage. Så god service. Og virkelig sødt personale. Med den blideste stemme. Vil klart komme tilbage.

Mette Thi, 7/11-2017

Jeg kan varmt anbefale Rebozo massage af Kristiane! Jeg har længe haft besvær med iskiasnerven, hvilket Kristiane hjalp mig af med. Derudover fik jeg også nogle rigtig gode teknikker med hjem, som både kan bruges mod smerter men også til hjælp under fødslen. De dejligste 60 minutters velvære som alle fortjener!

Louise Post, 14/8-2017

Brugte en time+ med Kristiane og hendes lækre rebozomassage.. Wauw, min krop føles fantastisk afslappet og spændingsfri.. vidst ikk sidste gang jeg kører en tur til Frederiksberg

Rebozo, rebozomassage, rebozo massage Rebozo, rebozomassage, rebozo massage rebozo, rebozomassage, rebozo massage

Massagen foretages af Kristiane. Kristiane er uddannet doula, som betyder fødselshjælper, og  er certificeret doula gennem supervisionsforløb med to jordemødre. Udover graviditets- og fødselsforløb arbejder hun med rebozomassage og anbefaler den i graviditet, fødsel og efterfødsel. Kristiane bruger rebozomassagen som udgangspunkt for kropsbevidsthed, afspænding, flow og mindfulness. 

Kristiane er på ferie frem til torsdag d. 3/1-2019.