Rebozo

Rebozo, rebozo massage, gravid, rebozo som smertelindrende, rebozo som vestimulerende, rebozo til afspænding, rebozo Frederiksberg, rebozo København

Rebozo er en massageteknik, der kombinerer traditionel afspænding og udstrækning med massage. Det giver velvære, virker forløsende og kan bruges til behandling af graviditetsgener så som ryg- og lændesmerter, iskias, fordøjelsesproblemer mm. Massagen bruges også til at afspænde muskulaturen i bækkenet, og dermed skabe de bedste betingelser for at barnet kan søge korrekt ned i bækkenet. Det er en fantastisk måde at afspænde krop og bækken på. Massagen udøves bl.a. med et langt klæde, og med massagen er det muligt at nå ind til psoas musklen, den dybeste muskel i det menneskelige legeme. Psoas, der også kaldes sjælemusklen, påvirker vores balance af knogler og muskler, fleksibilitet og styrke, men den er også budbringer for nervesystemet. En spændt eller skæv psoas muskulatur er som en labyrint for det ufødte barn at navigere i og kan resultere i høj ligestand, uregelmæssig hovedstilling eller afgledet placering i bækkenet.

Kontinuerlig rebozo massage gennem graviditet sikrer ikke kun en afspændt krop og bækken, men også kropsbevidsthed og forbindelse til muskulaturen.

Hvis din baby ikke vender med hovedet ned efter uge 34+0, kan rebozo være en tidlig og mild måde at invitere barnet til at vende sig. Man kan også med god fordel bruge rebozo som supplement lige inden et traditionelt vendingsforsøg; en afspændt krop og en rolig baby giver bedre chancer for et vellykket forsøg.

Rebozo, rebozo massage, gravid, rebozo som smertelindrende, rebozo som vestimulerende, rebozo til afspænding

Massagen kan bruges i kombination med akupressur og evt. hindeløsning som modning til fødsel. Rebozo massagen hjælper dig til at blive afspændt og afstresset, så den følgende stimulation af akupunktur får optimale forhold, og med rebozo’en hjælpes dit barn længere ned i dit bækken, så hovedet masserer livmoderåbningen. Rebozo er også et meget effektivt redskab under fødsler både som smertelindring, ve-stimulerende, til at hjælpe barnet længere ned i bækkenet og til helt almindelig velvære.

En rebozomassage tager 55 min.

Fødselsmodnende rebozo med akupressur

Fra du er 37+0 er du velkommen til at modtage en fødselsmodnende rebozo behandling inklusiv akupressur.
Behandlingen starter med rebozo massage, som skaber balance og afspænding i kroppens muskler. Specielt den store psoas muskel (livets muskel), som hæfter på rygraden, og som svøber sig inden om bækkenet og rundt om din livmoder.   Nu er din krop afslappet og åben for at modtage fødselsmodnende akupressur, som er en mild form for tryk på 4 forskellige punkter på kroppen. Akupressur bygger på samme filosofi som akupunktur og arbejder med de samme punkter – kroppens meridianpunkter – blot uden nåle.
Akupressur kan bruges til naturlig igangsættelse og som smertelindring under fødslen.

Behandlinger tager ca. 1,5 time.

Rebozo lukning

Rebozo lukning (også kendt som Rebozo svøbning), er et smukt ritual som tilbydes fra 4 uger efter fødslen. Det er ritualet, hvor du kommer “hjem til dig selv”. Din krop og energi har i mange måneder været åben og modtagelig for begyndelsen på dit moderskab, og gennemgået den ultimative energiudladning: at føde dit barn – og blive mor.

Ved rebozo svøbning vil din krop og dens energi bliver svøbt med rebozo sjalerne. Behandleren laver en guidet afspænding , hvor du vil komme på en indre rejse og du vil takke din krop  for det fantastiske og magiske arbejde den har udført i forbindelse med skabelsen og fødslen af dit barn.

En rebozo svøb session tager ca. 55 min.

Rebozo i vores jordemoderklinik udføres af doula Louise, som også udfører gravidmassage og efterfødselsmassage

AFLYSNINGSPOLITIK 

For aflysningspolitik læs her.