Amning når du er brystopereret?

Ammehjælp, amning og brystopereret, amning og brysreduceret, brystopereret
Amning når du er brystopereret? Tænker du om amning er muligt? Ja, man kan sagtens amme, men det har betydning for amningen, hvorvidt du har fået brystimplantater eller er brystreduceret. Derudover har det også betydning for amningen, hvordan operationen er foretaget.

Er du blevet brystopereret, skal du altid huske at fortælle personalet på dit fødested, at du har fået foretaget en brystoperation, så de kan vejlede dig korrekt.

AMNING MED BRYSTIMPLANTATER

Kvinder som er brystforstørret kan amme og oplever fin mælkeproduktion. Det kan være nødvendigt at amme hyppigere, da lagerkapaciteten er mindre på grund af implantatet.

Er du blevet brystopereret på grund af meget små bryster eller på grund af lang afstand mellem brysterne, kan det have betydning for mælkeproduktion, da der kan være for lidt mælkekirtelvæv.

AMNING EFTER BRYSTREDUKTION

Har man fået foretaget en brystreduktion kan det også lade sig gøre at amme. Men det er ikke til at vide, før man begynder at amme. Amningen kan være en krævende start. Brystreduceret kvinder kan i begyndelsen have nok mælk til sit barn, men med tiden have sværere at have nok mælk til en fuld amning, og derfor kan det være nødvendigt at supplere med modermælkserstatning. Det har stor betydning for hvor længe siden, at man har fået foretaget operationen, da jo længere tid der er gået siden operationen, jo mere nervefunktionen vil være gendannet. Er man brystopereret og har ammet tidligere, jo mere vil brystvævet have gendannet mælkegange og blodforsyning, og derved er chancen for en god amning større.

Er du brystopereret og har tidligere ammet, men havde ikke nok mælk eller amningen slet ikke lykkedes, så kan man amme med et system som kaldes for lact-aid. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere om systemet eller ønsker at købe et. Det koster 300 kr.

Her er en lille film omkring SNS ammesystem.

Er du blevet brystopereret og ønsker at amme, så vil vi anbefale en amme konsultation inden fødslen så vi sammen kan gennemgå dine forventninger, motivation og evt. tidligere erfaring med amning. Efter fødslen kommer vi så i hjemmet og følger op på amningen.