Udmalkning af modermælk i graviditeten

Udmalkning af modermælk i graviditeten

Udmalkning af modermælk i graviditeten

Har du hørt om udmalkning af modermælk før man overhovedet har født? Nyere undersøgelser viser, at udmalkning af modermælk i graviditeten kan have stor gavn for nyfødte som man på forhånd ved, skal suppleres med modermælkserstatning eller som vil have svært ved at sutte. Ved at malke råmælk ud før fødslen, kan man oparbejde et lille lager af råmælken, som kan gives ved behov for supplering i de første dage, således, at modermælkserstatning kan undgås. Endvidere tyder noget på, at mødre, der ved tidligere ammeforløb har haft problemer med lav mælkeproduktion, kan booste deres fremtidige produktion på denne vis. Man kan udmalke med en brystpumpe, men det anbefales at benytte sig af håndudmalkning, når det drejer som om udmalkning før fødslen. I den første tid vil der oftest kun komme få dråber, men efterhånden vil denne mængde stige, og alt kan samles sammen og fryses ned.

Det anbefales at begynde med udmalkningen fra 37+0. Venter man tvillinger kan begynde lidt tidligere.  Hvis du tænker, at det noget som du kunne tænke dig at gøre, så husk altid at konsultere med din jordemoder eller fødselslæge på dit fødested. Du skal dog være forberedt på, at de (jdm+læge) vil være undrende for denne mulighed, men fortæl dem om det.

Babyer, som kan have svært ved at holde deres blodsukre og derved skal have MME (modermælkserstatning) eller babyer som man på forhånd ved, skal have ekstra mad (MME), hvor den kommende mor med fordel kan udmalke i graviditeten:

  • Babyer af mødre med diabetes, type 1, 2 og graviditetsbetinget sukkersyge
  • Babyer med spalte (gumme, læbe eller ganespalte)
  • Down syndroms babyer
  • Babyer med kendte hjertefejl
  • Babyer  som er interuterin væksthæmmet – dvs. vurderes til at blive -22% for lille i forhold til deres fødselsalder
  • Babyer som er tvillinger eller trillinger

Derudover kan følgende kvinder med fordel opstarte udmalkning i graviditeten:

  • Gravide som har hypoplastiske bryster (bryster som sidder meget langt fra hinanden og er aflange – disse kvinder har ofte for lidt kirtel væv)
  • Gravide som er brystreduceret
  • Gravide med PCOS og med højt BMI (kan opleve at have mere fedtvæv i brysterne, og derved opleve mindre mælkeproduktion)

Kvinder som IKKE må udmalke inden fødslen:

  • Kvinder som tidligere har født for tidligt
  • Kvinder med afkortet livmoderhals
  • Kvinder som tager medicin for at bevare graviditeten

Det er meget vigtigt at have en god hygiejne omkring udmalkning. Undersøgelser viser, at de fleste af bakterierne i udmalket mælk stammer fra manglende håndvask. Sørg altid for at vaske hænderne grundigt før du malker ud, og tør gerne brystet af også.

  • For at læse mere om udmalkning i graviditeten, og hvordan du rent praktisk bærer dig ad med det, tryk her
  • For at se et lille videoklip omkring håndudmalkning, tryk her
  • Ønsker du at vide mere om udmalkning i graviditeten, kan du søge på nettet efter  ”antenatal milk expression”

Hvis du ønsker at vide endnu mere om det, kan du google “antenatal expression breastmilk” eller kontakte mig og booke en forberedende ammesamtale.

♥ Jordemoder Sonja

Sommerbaby

Sommerbaby

Venter du en sommerbaby?

Det er ikke nogen hemmelighed, at de fleste børn fødes i sommermånederne juni, juli og august. Men er det så anderledes at vente en sommerbaby i modsætning til en vinterbaby i forhold til amningen og barnets søvn? Ja… måske lidt…

Gode råd til dig, som venter en sommerbaby eller netop har født:

  • Giv ikke dit barn for meget tøj på! Kig altid på dig selv først. Har du en tynd bomuldskjole på, så skal din baby kun have en kortærmet body på eller slet ikke noget. Kom dog gerne en stofble/svøb/dynebetræk over kroppen, når den ligger i liften eller i babynesten. De kan godt lide at mærke de har noget på kroppen.
  • Gå først tur sidst på eftermiddagen, når solen ikke står så højt. Den bliver nemlig lynhurtigt 40 grader nede i en barnevogn!
  • Sommerbabyer sover bedst udenfor i skyggen og gerne under et træ, hvor der er lidt vind.
  • Dyner og især voksiposer (ja, også med sommerdynen i) er et NO GO i varmen!
  • Overslag på barnevognen er også et NEJ!
  • Sommerbabyer kan sove mere uroligt om natten – ligesom vi selv gør, når det er rigtig varmt.
  • Sommerbabyer skal ammes ofte og vil meget gerne sutte rigtig meget! Varmen gør dem tørstige, og de har brug for lige at slukke tørsten. Så derfor, vær forberedt på at amme rigtig meget. Det er normalt!
  • Det er ikke nødvendigt med vand til babyer – modermælk er nok!
  • Det kan dog være lidt hårdt, og du sveder og har det rigtigt varmt. Varmt, fordi solen skinner, og fordi dit stofskifte stiger, når du ammer. Så derfor, hvis du har mulighed for at sætte eller ligge dig i skyggen uden for, under et træ, så gør det! Laidback amning i en hængekøje er fantastisk!
  • Husk at drikke rigeligt med vand! Når det er så varmt, skal du drikke 3-4 liter. Det er rigtig meget – I know, men det er supervigtigt! Det kræver ENEGRI for at opretholde en tilstrækkelig mælkeproduktion, så udover hyppig amninger, så skal der både væske og mad ind i systemet 🙂

Sidst, men ikke mindst:

Nyd det dejlige vejr og din dejlige baby!

Husk, at de mange amninger kun er en fase!

Jordemoder Sonja

Husk, at hvis du oplever smerter under amning eller generelt synes amning er svært, så er vi klar til at rykke ud og yde ammehjælp på hele Sjælland. Du kan læse mere om, Den gode barsels tilbud om akut ammehjælp her.

Amning døgnet rundt

Amning fylder rigtig meget

Amning fylder rigtig meget!

“Hun sutter hele tiden” Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt den sætning, dengang jeg arbejdede på barselsgangen eller nu som selvstændig jordemoder med ammehjælp som mit speciale. Og mit svar er altid det samme: ”Det er fuldstændigt normalt”. Men hvad er hele tiden? Selvfølgelig skal der være pauser imellem amningerne, men for mange kommer det som et chok (inkl. mig selv med mit første barn for snart 12 år siden), hvor tidskrævende amning egentlig er.

  1. For det første så er modermælk meget let fordøjeligt.
  2. Acceptér, at man ikke laver andet end at amme i starten. Jo hurtigere du accepterer det – jo nemmere bliver det.
  3. Forbered dig på, at amning fylder rigtig meget –  Med en nyfødt handler det om amning, lorte – og tissebleer.
  4. Amning kan sagtens tage én time pr. gang! Så lad være med at sammenligne dit barn med de andre børn i mødregruppen, som kun sutter i 15 min.
  5. Du skal nok nå cafébesøg og babybio – nok bare ikke den første måned….

Men nu forholder det sig også sådan, at dit barn ikke altid sutter kun pga. af sult. Vidste du det?

Andre grunde til, at dit barn gerne vil ammes

  • Jeg er bange
  • Jeg er træt
  • Jeg har ondt
  • Jeg har det koldt
  • Jeg har det for varmt
  • Jeg er utryg
  • Jeg er tørstig
  • Jeg er syg
  • Jeg har brug for ro
  • Jeg er overstimuleret

Happy breastfeeding!

Men har du en baby som sutter konstant døgnet rundt, og kun sover meget små lure i løbet af dagen, så kan det være, at du har brug for lidt ammehjælp. Er du gravid, og vil gerne lære mere om hvad du kan forvente, når du skal amme, så check mit ammekursus i København ud! – Der er kun få pladser tilbage i maj. Jeg planlægger en desuden en tur til Aalborg d. 4 juni med mit kursus.

Jordemoder Sonja

Korrekt sutteteknik

Korrekt sutteteknik

Korrekt sutteteknik – det betyder alt for din amning.

I de sidste par uger har jeg været ude til så mange ammebesøg, hvor børn sutter for yderligt, og derved ikke bliver nok mætte eller simpelthen ikke tager nok på.  Fælles for kvinderne er, at de alle fortæller samme historie: Minimal hjælp på barselsgangen, og de fik at vide, at det så fint ud med amningen, og at de skulle sørge for, at barnets næsen skal være helt fri ved brystet, så barnet kan få luft. No! Problemet er så, at barnet derfor ender med at ligge alt for yderligt, og moren nærmest helt panisk hele tiden holder med en finger på brystet og checker om barnet kan få luft. Det her bliver I nødt til at vide: BARNET KAN GODT FÅ LUFT, SELVOM DEN LIGGER MED NÆSEN IND TIL BRYSTET – den flytter selv hovedet, hvis den ikke kan få lov. Babyer er sgu kloge! Prøv selv at tage din arm helt op til næsen, og se hvad der sker. Du trækker stadig vejret.

Det her skal du huske, når dit barn skal lægges til brystet

  • Mave mod mave – Barnets mave skal ligge mod din mave
  • Barnet skal til brystet – altså du løfter barnet op til dit bryst og ikke omvendt
  • Barnet skal helt ind til brystet – og nogle gange vil næsen være helt inde i brystet, og nogle gange er næsen fri. Men barnet skal helt ind til brystet.

Check denne video ud – sådan ser korrekt sutteteknik ud:

 

Vil I være helt sikre på, at I er klædt godt på til amningen, som I jo kommer til at bruge meget tid efter fødslen, så check mit ammeforberedende kursus ud eller hvis du sidder der hjemme og tænker, at det her amning er pisse svært, så tag fat i mig, og få den rigtige ammehjælp – det er ofte små ting som skal justeres på for at få amningen til at køre helt optimalt.

Jordmoder Sonja

Amning af en nyfødt baby på 4600g – er det så anderledes?

Amning, stor baby

Forleden var jeg på et kundebesøg hos Anne Kirstine, som havde vundet et ammebesøg i en konkurrence som Mamawise afholdte i februar. Lidt sjovt, at det var Anne Kirstine som vandt, da hun har deltaget på mit fødselsforberedelse hold i Køge.  Anne Kirstine fødte i fredags en dejlig stor dreng på 4600 g, i badekar ved en planlagt hjemmefødsel.  Og hvordan er det så lige med amningen, når man får en lidt større baby end gennemsnittet? Er det så meget anderledes at amme en nyfødt på 4600 g i forhold til én på 3200 g?

Større baby – mere amning?

Hvis man får en dejlig rund og lidt stor baby, skal man forberede sig på, at barnet sandsynligvis sutter ofte og meget i de første 3-4 dage, indtil at mælken er løbet ordentlig til. Det er dog en misforståelse, at man skal supplere med modermælkserstatning blot fordi barnet vejer over 4 kg. Især på barselsgangen oplever mange, at personalet anbefaler at give barnet modermælkserstatning.  Jeg indrømmer gerne, at jeg har anbefalet og givet det dengang jeg arbejdede på barselsgangen. Det er absolut ikke noget, som jeg er stolt af, men det har en været nødløsning.  Simpelthen fordi, at der har været så travlt på barselsgangen, at jeg ikke haft tid til at give en ordentlig ammevejledning. Og sådan er det desværre på mange barselsgange rundt omkring i Danmark. Det er ren overlevelse – men det er bare ikke okay. Hverken for de nybagte familie eller personalet….  Nå, det var vist lige et sidespring…..

Som nævnt lige før, så kræver det måske lidt hyppigere amninger med en baby med en smule højere vægt. Men ellers gælder det for alle raske nyfødte – lige meget hvad fødselsvægten siger: På 2.- 3. dagen vil barnet sutte meget, fordi nu skal der til at være andet end råmælk, så barnet sutter for at stimulere, så mælken kan løbe til. Og der er ikke så meget at gøre – andet end at hænge i. Amme, amme, amme! Det er dødhårdt, I know, men det bliver lidt nemmere, hvis man sørger for at fortælle sine barselsgæsterne, at de kan komme når amningen er ligesom lidt bedre i gang. Lav en aftale med din mand, at han sørger for madlavning og oprydning og husker at sørge for, at du får nok at drikke og spise.  MEN TRO NU PÅ, AT DU HAR NOK TIL DIT BARN!!!! Det er virkelig de færreste, som ikke har nok råmælk eller modermælk til deres barn. Men det kræver, at du selv tror på det, og din partner tror på – og I sammen holder gejsten oppe, også selvom, at det er sindssygt hårdt. Selvfølgelig kan ens fødselsforløb (meget vestimulerende drop, epidural i mange mange timer, stort blodtab, kejsersnit) have betydning for, hvor stort ens overskud er til at håndtere en meget suttelysten baby. I det tilfælde kan man overveje om modermælkserstatning kan være en lille hjælp, og give mor lidt ro.

Men ellers er det bare amme, amme, amme og drikke rigeligt (2-4 liter) og spis fornuftigt. Og sidst men ikke mindst. Sov, når dit barn sover. Det er totalt klichéagtigt at sige, og du er sikkert allerede blevet rådet til af alle dine veninder, og tænker ja, ja…. Men det passer! Det kræver virkelig mange kræfter at få og holde en mælkeproduktion i gang. Stresser du for meget omkring din amning, så påvirker det også produktionen….

Tålmodighed og ro skal der til for at få amning og baby til at gro.

Jordemoder Sonja

Cleo den lille sugemalle

Amning af en præmatur baby

Amning af en præmatur baby

Her er en lille solstråle historie om Mette og lille Cleo (ihhh, jeg er vild med det navn). Cleo er en lille præmatur pige, som blev født 7 uger for tidligt. Mette havde placenta prævia, hvilket betyder, at moderkagen dækker livmodermunden. Det giver risiko for blødninger og en vaginal fødsel er ikke mulig.

Udover at Cleo er født for tidligt, vejede hun også meget mindre end hvad man kan forvente af en baby skal veje i uge 33. Men Cleo viste sig fra start af at være en lille fighter. Hun skulle have lidt hjælp til at holde varmen med en varmemadras, men kunne selv trække vejret fra start af. Sej lille tøs, ik?

Når man som Cleo bliver født så tidligt, har man endnu ikke udviklet sutterefleksen, så man får mad med sonde. Sutterefleksen udvikles normalt først omkring uge 34, men det er meget sjældent, at jeg har oplevet, at senpræmature børn mellem 34. – 36. uge vil sutte regelmæssigt. De er stadig meget umodne og vil helst gerne bare sove. De mangler jo ligesom de sidste uger inde i livmoderen. Så da Cleo rundede de 34. uger, og Mette gjorde sig klar til at amme sin pige, forventede Mette ikke for meget. Men lille Cleo havde andre tanker. Haps, så var hun på! Så Mette ammede sin pige samtidig med, at hun blev suppleret op med modermælkserstatning i sonden.

Da jeg møder Mette er Cleo blevet 6½ uge, og Mette har et ønske om, at Cleo kun skal ammes. Mette fortæller, at hun har brugt suttebrik, men at Cleo nu har lært at sutte på brystet direkte. Mette har dog nu fået sår på den ene brystvorte. Mette har således brug for hjælp til at få lagt Cleo rigtig til, så hun ikke får sår på brystvorten, samt at øge hendes mælkeproduktion for at kunne fuldamme Cleo.

Amning af en præmatur baby

Mette med Cleo lige efter hun er født

So what to do?

Cleo er bare en stærk baby, meget lille, men i den grad stærk. Og hun har absolut ingen problemer med at blive lagt til brystet. Hun er en lille sugemalle. Straks hun mærker brystvorten på sine læber, så suger hun vorten ind, og sutter lystigt. Problemet er dog, at hun simpelthen ikke gaber nok op og får svøbt ordentlig om brystet. Det er årsagen til, at Mette har fået et lille sår på venstre brystvorte. Jeg forklarer og viser Mette, hvordan hun ved forsigtigt at trykke Cleos hage lidt ned, kan hjælpe hende med at gabe højere, og derved komme korrekt ind på brystet. Jeg viser og hjælper med at lægge Cleo til i forskellige ammestillinger. Mette har nemlig stort set kun brugt en ammestilling. Først viser jeg Mette tvillingstillingen, og bagefter hvordan hun kan amme Cleo liggende. På den måde slipper Mette for at komme op midt om natten, men kan bare amme Cleo liggende i dobbeltsengen (Du kan læse mere om ammestillinger, og hvorfor det er så vigtig at amme i forskellige stillinger her).

Ammemarathon

Jeg gennemgår sammen med Mette de forskellige muligheder der er for, at hun kan øge sin mælkeproduktion. Da Cleo elsker at ligge ved brystet, foreslog jeg det, som jeg kalder et ammemarathon. Et ammemarathon går ud på, at man hver anden time ammer sin baby i et helt døgn (kun ét døgn) – også om natten. Om natten er det især vigtig, da mælkehormonet prolaktin topper her, og derved øges mælkeproduktionen. Det er ikke til alle, at jeg anbefaler denne løsning, men jeg kunne tydeligt mærke, at både Mette og Cleo var topmotiveret. I takt med, at Mette øgede amningen, anbefalede jeg, at Cleo forsat fik modermælkserstatning efter hvert måltid, men gradvis nedtrappes, ved at formindske mængden – ind til Cleo helt kunne undvære modermælkserstatningen.

Hvordan går det i dag med Cleo?

Den første opdatering fra Mette fik jeg efter en uge, og Cleo havde taget 280 gram på – DET ER SÅ FLOT!!!  Mette gik fra 8 flasker i døgnet til 3, og sidst jeg talte med Mette, tager Cleo stadig flot på og får kun flaske ca. 2 gange i døgnet. Mette mener selv, at Cleo nok ikke har brug for flaskerne mere, men Mette vil gerne lige have den næste vejning med, før hun dropper dem. Det kan jeg sagtens forstå.

Cleo er dog en stædig lille dame, og Mette kæmper til dags dato med at få Cleo til at åbne munden højt nok op, så hun ikke sutter skævt. Men jeg er ret sikker på, i takt med Cleo bliver større og stærkere, så skal hun nok få det lært. De er et ret godt team – de to sammen!

Jordemoder Sonja