Zoneterapi og akupressur workshop for mødregrupper


Vil I lære at behandle og forebygge typiske lidelser hos jeres babyer med enkle teknikker fra zoneterapi og akupressur, så skal I da på vores Zoneterapi og akupressur workshop for mødregrupper!

De fleste småbørnsforældre oplever det som ekstra udfordrende, når der opstår sygdomme og gener hos de kære små.

En lille stoppet snotnæse, ondt i ørene, feber eller hoste m.m. er alle lidelser som, ud over at være ubehagelige og generende for de små, kan gøre hverdagen problematisk. Alle der har haft et sløjt/sygt barn ved, hvad det gør ved babys dagsform, familiens nattesøvn eller den generelle trivsel samt overskud i familien.

Vi vil gennemgå og øve forskellige punkter og zoner på babys krop, som både kan lindre, forebygge og behandle.  vil også lære at understøtte samt booste babys immunforsvar – med henblik på at holde sygdomme væk. Når workshoppen er afsluttet, vil I få tilsendt en lille mini guide til behandling – så I kan behandle videre derhjemme!

PRIS & PRAKTISKE OPLYSNINGER

  • 275 kr. pr. person for workshop i klinikken (Godthåbsvej 64A, 2000 Frederiksberg).
  • 350 kr. pr. person for workshop hjemme hos jer (København, Frederiksberg og Amager).
  • Anbefales for babyer fra 1-7 måneder.
  • I skal min. være 4 deltagere.
  • Workshoppen varer 2 timer inkl. pauser.
  • For aflysningspolitik læs her.
  • Vi har babynets, puslehynder, svøb og stofbleer til rådighed i klinikken.
  • Barnevogne er desværre IKKE tilladt inde i selve klinikken. Barnevognen kan stilles langs klinikkens vinduer. Så husk evt. lås.

BOOKING

I booker en tid til jeres mødregruppe ved at skrive til os på vores mail på kontakt@dinjordemoder.nu

Workshoppen afholdes af jordemoder Ditte, som er uddannet Tryk og Blad babybehandler.